Annonce

Annonce

Traktor pløjer en mark

Der er især to hovedområder, hvor behovet for forskning er størst inden for bedriftsspecifikke opgørelser af udledninger ifølge Landbrugsstyrelsen. Det første hovedområde er foder, husdyr, stald og lager, og det andet er landbrugsjordens sammensætning, afgrødeproduktion og gødning. Foto: Colourbox

Nu skal forskere undersøge, hvad det enkelte landbrug udleder til klima og miljø

Fra i dag kan forskere søge om penge til projekter, der kan give bedre viden om hvert enkelt landbrugs udledning af drivhusgasser og næringsstoffer.

Selvom kilderne til landbrugets udledning af drivhusgasser og næringsstoffer er velkendte, så er det kompliceret at beregne, hvor stort et aftryk hvert enkelt landbrug præcist sætter på klimaet og miljøet. Der er imidlertid brug for den viden, når landbruget frem mod 2030 skal igennem en omfattende grøn omstilling.

Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Nu skal en pulje på cirka 129 millioner kroner så aktiveres, så forskere kan udvikle bedriftsregnskaber til en ny reguleringsmodel, hvor betydningen af f.eks. bedriftsspecifikke forhold såsom fodring, staldsystemer, jordtyper og lignende kan indgå i beregningerne.

”I dag kan vi kun i meget ringe grad se, hvilke landbrug der udleder hvad, når vi måler på reduktionseffekter. Og det gør det svært at belønne de landbrugere, som gerne vil gøre noget aktivt for at mindske deres belastning af klimaet og vandmiljøet,” siger enhedschef Sonja Canger i pressemeddelelsen.

Det var et bredt flertal i Folketinget, der i efteråret indgik en landbrugsaftale, som bl.a. indebærer, at disse udledninger skal kunne opgøres for det enkelte landbrug.

”Den grønne omstilling skal hvile på et solidt fundament af viden, så landbrugerne kan sætte ind, hvor effekten er størst. Det er det fundament, vi nu vil udbygge,” siger Sonja Canger.

Forskningsprogrammet hedder Bedriftsudledningsprogrammet (BUP), og det er universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner, som kan søge om pengene.

Ifølge Landbrugsstyrelsen er der især to hovedområder, hvor behovet for forskning er størst. Det ene område dækker over foder, husdyr, stald og lager, og det andet er landbrugsjordens sammensætning, afgrødeproduktion og gødning.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud